Obligatoriske elementer D (institutionens pædagogik)

Institutionens pædagogik

Nu bliver det meget generelt og det skal siges at der også udtagelser. Vil også lige sige at det er svært at beskrive pædagogikken, da vi langt de fleste gange har fået undervisning i pædagogikker der har en positiv indflydelse på barnet udvikling som en helhed, og ikke kun barnet fysiske udvikling. Det virker som om det bliver for abstrakt at forstå for ghaneserne, når det kommer til den psykiske udvikling.

Det skal så lige siges at de fleste caregiver ikke har en pædagogiks uddannelse. De sparsomme oplysninger som jeg har, kunne få ud af vores leder er at caregiverne har uddannelse lige fra folkeskolen (high school) til universitet. Jeg har hørt at der er 4 inginør ansæt ellers er der en i min klasse en der har studeret psykologi på universitet, der er sikkert også et par lærer men ved det ikke med sikkerhed. 

Jeg har forstået at det er forældrene der ansætter caregiveren og så bliver lært op på AACT. Men har ikke set oplæringen endnu ellers der har været udskiftning af caregivere. Som jeg også har været inde på i institutions beskrivelsen så kan lederen en masse sætninger som lyder meget velkendt og i tone med hvad jeg har opfanget fra undervisningen i Danmark er godt for at barnet kan udvikle sig bedste muligt, men når det kommer til handling er det langt fra velkendt.    

Lederen består af grundlæggeren mrs. Serwah Quaynor, som ikke er synlig i undervisningen faktisk er det ikke så tit hun er til sted på AACT men caregiverne har dyb respekt for hende. Så er der musik og danse uddannet Josita som tit kommer og underviser i execise time og musik. Hun hører til på kontoret men jeg ved ikke hvor meget indflydelse hun har. Og vi har Baara vores sekretær. Hun er altid talerøret fra ledelsen til caregiverne til møderne. Ved faktisk heller ikke hvor meget indflydelse hun har. Til sidst er der mr. Mausi som er den daglige og pædagogiske leder. Det er ham der planlægger alt hvad der skal undervises i med input eller ordrer fra forældrene. Dog siger han selv at han også nogle gange bruger psykologer som sparringsparterne. Caregiverne ingen indflydelse hvad der bliver undervist i og mange gange heller ikke hvordan de underviser. Mr. Mausi er tit med til at undervisningen, til at vise caregiverne hvordan de skal gøre og stikker tit hovedet ind hvis der kommer for meget larm fra klasserne.

Jeg har spurgt mr. Mausi hvilke teoretiske baggrund han bruger til at planlægge mål, aktivitet osv. Han bruger bl.a. B.S. Skinner, Palow, gestalt terapi.

Når man snakker med ledelsen har de mange anerkendende måder at se et barn med autisme på. Fx står der på børnene trøjer at hvis man kunne se hvad de se, hører hvad de hører, føle hvad de føler så ved man hvordan der er at have autisme. Ledelse siger også tit at barnet slår, niver, bider osv. som en bevidst handling personlig mod en, men det er det alternativ barnets har i øjeblikket for barnets manglende kommunikativ. Så det hjælper ikke at noget at fx slå tilbage. Der bliver også til særlige lejligheder (nogle møder) sagt til caregiverne, at de ikke bare skal sidde på deres flade hele pausen men lege med deres barn på barnet præmisser. Men når det kommer til virkeligheden er det helt andet billede. Så bruges der konsekvenspædagogik bort set fra der glemmes at fortælle børnene hvad de har fået konsekvens for, og der bliver aldrig advaret først. Ved faktisk ikke om man kan kalde det det.. børnene udfører opgaverne af frygt for hvad der kan ske hvis de ikke gør det.  Jeg er ikke hel sikker på hvor det går galt! AACT har teorien på plads men når det kommer til at overfører teorien til praksis, så går det galt. Jeg ser faktisk at caregiverne prøver at brug teorien som vi har fået mens jeg har været her men der er ingen evaluering af brugen af teorien i praksis og opbakning fra ledelsen, så de konkret tiltag forsvinder stille og roligt igen. Samtidig med hvis der forgår magtanvendelser selv de grove, hvor er lederen tilskuere bliver det ikke grebet ind eller sagt noget.      

Men når det kommer til undervisningen så er den tilrette lagt sådan at, i en til en undervisning har alle børnene individuelle mål som har udgangspunkt i det enkle barn. I fælles undervisningen bliver der også taget høje for børnenes forskellige niveauer, fx skal et barn sige flere ord end et andet barn. Selvom oddsene er imod dem med læringsmiljø i form af alt for mange mennesker i et alt for lille rum, en begrænset økonomi og til tider sovende caregiver, så få de nu lavet en variant undervisning hvor de 4 læringsstille oftest blive inddraget i hvert fald i min klasse.        

Jeg er godt nok fristet til at sige at de ikke har en pædagogik eller i hvert fald det er i hvert fald ikke til barnets bedste. Men børnene får da udviklet deres akademiske evner, grov og fin motorikken og lært hvordan man indordner sig så man slipper fra for mange tæsk både psykiske og fysiske.