Mit pædagogiske projekt
Mit pædagogiske projekt er at være caregiver for en 9 år
gammel dreng P. At være caregiver indebære at undervise ham når der er akademisk
en til en undervisning, støtte ham i resten af dagens undervisning samt være
der for ham i pauserne, så han udvikler sig mest muligt.
Mit fokus har/er at undervis P, da det er det eneste tid på
dagen, hvor jeg har 100 % lov og mulighed for at håndtere og lave aktiviteter
for P som jeg mener på baggrund af min uddannelse, kan være til bedst gavn for
P’s udvikling, samt at det er den største udfordring for mig, da jeg ikke har
særlig stor erfaring med at tilrettelægge undervisning og slet ikke med børn af
hans behøv.
P har nemlig stort set intet sprog og undgår helst direkte
øje kontakt. Han bruger en bestemt lyd når der er konkrete situationer hvor han
ikke er tilfreds, og andre lyd på han er glad.. hvilke han tiest er.
Han vil meget gerne og kan være selvstændig social. Først er
han observerende og skal lige se ting an før han prøver, dog ikke altid han
prøver selvom han gerne vil. Han er godt til integrer sig gruppe men nogle
gange bliver det på hans bekostning. Han gør meget sjældent opmærksomhed på sig
selv heller ikke når der er noget han vil, men siger fra med sin lyd. Han er
god til at underholde sig selv og kan de basale ting selv som toilet besøg. Han
er den skønneste sødeste dreng men han er den type man godt kan komme til at
glemme i farten.
Der er nogle faglige mål som jeg skal tage udgangspunkt i
når der er undervisning. Jeg har dog helt frie hånde til hvordan jeg vil
arbejde med at opnå målene. Jeg skal bare skrive ned i skemaerne hvad opgaverne
går ud på, hvor der også skal skrives hvor mange procent han klarede af opgaverne.
Derefter bliver procenterne skrev ind i en graf. Det er godt at der skal dokumenteres hvad vi
laver med børnene, men det bliver cirka procenter, da jeg flere gange laver
opgaver der ikke kan puttes ind i et skema. Min dreng er altid meget samarbejdes
villig når vi arbejder og prøver altid så godt han kan.
Her er de mål ledelsen har givet til at arbejder med i
undervisningen.
Nuværende mål:
-
Kunne skrive sit navn og identificere det ud af 3 navn
-
Kunne forstå og skrive tallene 1-10
-
Kende de forskellige former – cirkel, firekant
osv.
-
Sige og identificere Ghanas forskellige mønstre og
sedler (klasse undervisnings mål)
-
Sige og forstå forskellen på in/out, off/on, under/on
osv. (klasse undervisnings mål)
Mål han har klaret mens jeg har været på AACT:
-
Kende de forskellige base farver
-
Matches billeder
Derudover arbejder jeg på at opbygge hans selvværd og
selvtillid ved at anerkende hvad han gør, samt opmuntre ham til at gøre det han
giver udtryk for gerne at ville.
Ud fra disse mål, min viden om P, forholdene på AACT, min
teoretiske og viden om diagnosen autisme prøver jeg at planlægge undervisningen
så han udvikler sig.
Mit første udgangspunkt er at laver rammer for undervisningen
der er trygge og i møde kommer ham, så det han gerne selv vil deltage i undervisning.
Dernæst prøver jeg at fastholde hans opmærksomhed så længe som muligt ad
gangen. Dette gør jeg ved bl.a. altid at rose/ high five ham når han gør noget
rigtigt, lade ham selv vælge legetøjet (AACT bruger fysiske ting til belønning
af opgaver som metode), lade ham gøre arbejdet ved kun at guide ham (der er en
tendens til at caregiverne overtager arbejdet, min dreng hader det samt, så
lærer børn jo heller ikke noget af de voksne altid gør det for dem) og han
elsker at tromme så har haft matematik på trommer nogle gange.
Jeg prøver altid at gøre undervisningen både visuelle og
verbal ved hjælp af billeder af det jeg underviser i fx tallene, bogstaverne,
former osv. samt vise og få ham til at forstå forskellige vinkler af fx hvad 3
er, ved at han både skal skrive tallet, sige det, give mig 3 ting, lægge 3 ting
på sedlen hvor der står 3 på og gøre det med forskellige ting, så det ikke bare
er 3 når der er 3 sten. Men ved eftertænke kunne jeg godt have brugt piktogrammer
til at vise ham hvad det er jeg vil have ham til at gøre, men han har dog forstået
det alle gangene til sidst alligevel. Jeg prøver også at bruge så korte og konkret
sætninger så muligt samt gentagelser af både sætninger som opgaver.
Det har været til tid været en kæmpe udfordring at undervise
ham især at bevare min tålmodighed, da han ikke arbejder så hurtigt og mange
gange har jeg haft svært ved at tolke, om han har forstået mig og har lært
noget.
Det er og har været en fornøjelse at arbejde sammen med det
fantastiske barn og de fleste gange føles det som om han lærer mig mere end jeg
lærer ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar