Hverdagen i AACT
Da jeg startede på AACT i primary class blev jeg sat til at
undervise en 9 år gammel dreng (P) i akademisk timen. Jeg kunne nok godt at have
valgt at arbejde med et andet barn. Men han havde ikke rigtigt en fast
caregiver og han er et barn der tit vil blive glemt, også i Danmark, da han
ikke siger fra, gør modstand eller bare gør opmærksom på sig selv. Normalt bliver
jeg tiltrukket af børn med krudt i røven, så det er faktisk en udfordring at fast
holde fokus og være tålmodig.
Dagen starter med at vi møder ind omkring en halv time før
undervisningen starter, som er kl. 9. Hverdag starter med morgensang/dans. Det
er altid de samme sange, de samme fagter og i samme rækkefølge. Børnene skal
være med så meget som de nu kan. Jeg danser som regel med P og hvis der er
andre børn uden caregiver, prøver jeg også at inkludere dem. Jeg tvinger aldrig
P til at danse men overspiller/danser altid samt uddeler high five efter hver
sang.
Derefter er fast skemaer for hver dag i ugen. Derefter
kommer 1 moduler som slutter kl. 10, hvor der så er en snack pause efterfulgt
med fri leg. Dette modul er som regel en akademisk time, som er en til en
undervisning i børnene individuelle faglige mål. Her arbejder jeg alene med P.
nogle gange går vi ud af klassen andre gange bliver vi inde afhænger af hvilke
opgaver jeg har planlagt. P har intet sprog men forstår hvad man siger til ham.
Han ved meget mere end hvad man først skulle tro. Lige nu er vi lige begyndt på
at lærer at plus.
Omkring kl. 10:30
starter vi igen og har 3 modul af en halv time varighed indtil kl. 12, hvor der
frokost. Der er ingen pauser mellem modulerne. Efter frokost er der fri leg til
kl. 13 bort set fra torsdagen, hvor der bliver gjort rent, så der har de fri
leg til de har fri fra skole og frem til de bliver hentet. Ellers består den
sidste time af 2 moduler. Skolen slutter hverdag kl. 14 og der har vi også fri,
men de fleste af børnene og caregiverne bliver til kl. 16 og nogle senere endnu
til omkring 18 tiden. Det skal så lige siges, at alle lege ting er låst inde
fra kl. 14.
Jeg kun oplevet at det er i den akademiske time at der
bliver arbejdet en til en, resten af dagen er det klasse undervisning. Godt nok
skal børnene opgaverne så godt som de nu kan, en efter en men foran hele
klassen. Ellers er der nogle få timer hvor alle sidder rundt om bordet med hver
deres fx billede og arbejder, så det er næsten en til en. I klasse undervisningen blander jeg mig ikke
direkte i undervisningen men indirekte ved at opmuntre og roser børnene når de
gør det rigtigt. Derved får jeg nogle gange stoppet caregiverne i at fortsætte
og derved presse børnene urimeligt meget. Jeg sidder altid, hvis det er muligt,
blandet børnene og støtter dem. Det sker tit at børnene søger til flugt hos mig
når deres caregiver er for hård, urimelige, beder børnene om noget de har lyst
til osv. De fleste gange får de så lov til at blive hos mig, men ikke altid og
nogle gange så sender jeg også barnet retur, eller hjælper caregiveren med at
få barnet til at gør hvad det, barnet flugtede fra, bare på en mere pædagogiske
måde, fx vaske hænder.
I frokost pausen leger jeg så tit som muligt med børnene. Det
er ikke altid de samme børn. Det er ikke så tit jeg finder på aktiviteter og så
kommer børnene men jeg er sammen med et barn og så følger deres interativer. Vi
fx leger i sandet, spiller bold, løber op og ned at lege stativet, undersøger
hvordan et blad er, kigger på sten osv.
Man har oplevet noget forskelligt på AACT. Det er ikke altid
lige let at forklare eller bare at forstå. Det er tit jeg tænker at hvordan kan
det være logisk at gør det, hvorfor i det hele taget gør det. Fx at daske til
børnene. Det er også tit jeg er i konflikt med mig selv om jeg skal blande mig
eller lade vær. Skal lige siges at hver gang caregiverne dasker/slår børnene
blander jeg mig!
Hvis man ser bort fra det med at børn bliver slået, så jo længerne
jeg har været i Ghana, og snakker og hører om kulturen, jo mere får jeg
forståelse for deres måde at handle på. Ikke at jeg synes det altid er det rigtigt
og at der ikke er bedre eller andre løsninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar