Menneskesyn
I AACT der
er en behaviorist menneskesyn, i det at de mener at børnene kun kan lære noget,
hvis de fortæller børnene hvad de skal, samt børnene har ingen indflydelse på
aktiviteterne og børnene skal bare tilpasse sig omgivelsernes forventning og
krav. Hele samfundet er bygget op i et autoritært hierarkisk system og børnene
er uden tvivl nederst i hierarkiet. Der
er ikke særlig høje forventninger til hvad børnene ville kunne når de er
voksne, men samtidig forventes der at børnene skal kunne genskue hvad
caregiverne vil have dem til gøre med det samme og første gang. Det virker som
om der er en generel holdning i det ghanesiske samfund, at man ikke kan tænke
sig. Der skal altid fortælles hvad der skal gøres og hvordan fra en højere i
hierarkiet. Den højeste i hierarkiet er gud.
Ledelsen
siger ellers at der skal tages udgangspunkt i barnets initiativer og
interesser. Teoretisk er AACTs menneskesyn tæt på det danske humanist syn, hvor
der bliver lagt vægt på at barnet i sig selv har en værdi, og har evnen til at
udvikle sig hvis de rette rammer er der. Det er vores opgave at støtte barnet i
at udvikle sig ved at være guidende og vejledende. Men når det kommer til stykket
er det den behaviorist menneskesyn som er styrende.
Det siges at
flere i Ghana har den opfattelse at barnet har fået autisme fx fordi moderen
har været syndig. Generelt er synet på mentale lidelser, sygdomme, vanskeligheder
osv. ikke anerkendt og forståeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar