7 dags tur til mole national park, Kumasi og ”hjem” igen til Accra.

Den første dag brugte vi omkring 10 timer på at kører og kun to pause som sammenlagt tog omkring 30 min. Så var pænt smadret da vi nåede frem til det første sted vi skulle overnatte. Det var på Boaben-Fiema Monkey Sanctuary. Dejligt billigt, men også lidt primitivt. Inden aftensmad fik (vi betalte) en rundt tur i skoven og så en masse aber samt besøgte landsbyen lige ved siden af. Aberne løb rundt omkring i landsbyen. Da vi kom tilbage og havde spist stod den på bad til mig.. normalt er jeg ikke bange for edderkopper og andet kryb, bare ikke så glad for dem.. og får altid en trang til at dræbe dem ;-) men har lå badene og toiletterne afsides fra værelserne og det vrimlede med kryb, så var glad for at Trine M gad stå udenfor og snakke med mig mens jeg badede.

 

Næste morgen tog vi af sted heldigvis skulle vi kun kører 3 timer før vi var fremme ved første stop som var et vandfald. Ben (vores chauffør) havde sagt at man ikke kunne bade ved vandfaldet men det viste sig at det kunne man godt, så jeg endte igen med at være gennemblødt. Ved dette vandfald var der klipper som man kunne rutsje ned af. Vildt skægt også selvom jeg fik revet hul i mine bukser. På vej op til bilen kommer der en hvid kvinde gående og hun spørger på engelsk hvor vi kommer fra. Vi svare selvfølgelig Danmark hvor til hun siger: ”Det er jeg sgu da også”. Verden er ret så lille når det kommer til stykket.

Derefter skulle vi bare en lille tur på 4 timer så var vi fremme ved Mole national park motel hvor vi skulle overnatte i tre dage. Da vi kom, gik der to vortesvin rundt på motellet. Vi havde fri resten af eftermiddagen og der er pool på motellet så vandhunden her plaskede rundt der indtil aftensmaden. Næste dag skulle vi først på vandretur i parken om eftermiddagen så det blev til mere pool plaskeri. Men først skulle vi lige have morgenmad og mens vi spiste med udsigt over savannen, kom der en gruppe af elefanter gående ud på savannen. Fantastik syn!! På eftermiddag vandreturen så vi vortesvin, 2 slags antiloper, krokodiller, aber og en masse fugle men ingen elefanter, kun elefant knogler som var ret så tunge.  Det var en skøn tur i rigtigt flot natur. Den aften spiste jeg en af de slags fugle som vi havde set på turen. Lækkert! Næste morgen skulle vi på vandretur igen. Vi var på jagt efter elefanter med det havde regnet meget aften før og det var stadig kølere om morgen så elefanterne var ikke ude på savannen som de plejede at være på den tid. Vi travede skoven tynd el noget, parken er 4000 hz. Vi snakkede om at det ville være typisk hvis elefanterne var oppe ved motellet og vi gik rundt i skoven. Vi var på vej hjem og jeg havde endelig opgivet håbet om at se dem tæt på da vores guide får af vide at elefanterne havde været oppe ved motellet og var nu på vej ud på savannen. Kort tid efter så vi en elefant gå rundt alene ved en af søerne på savannen. Det var for vildt! Vi var meget tæt på men vi stod i den rute som den ville gå så vi skulle gå væk sagde guide. Elefanten gik så videre ned til søen. Vi stod lige bag en bakke og lige pludselig fik den nok af os og gik imod os, så vi skulle løbe væk. Vi fulgte efter den og den gik op og bade i mudder. Fik nogle rigtigt gode billeder af den. Men den kunne ikke lide at blive fotograferet så vi måtte løbe væk igen. vi stoppede op igen og fik et par billeder mere men den kunne bare ikke lide os, så vi måtte løbe igen men denne gang mente den det virkelig og vores guide råbte løb, løb, løb hurtigere, hurtigere.. det var måske lidt sindssygt i øjeblikket men nu er det var for fedt at være blevet jagtet af en elefant. Om eftermiddagen tog vi på en lille kano tur. Der var ikke nok vand i åen til at tage videre. Men hyggeligt og jeg faldt ikke i.

Næste dag skulle vi videre med ende station i Kumasi. Den anden største by i Ghana. Men vi stoppede lige ind ved den ældste moské i Ghana og i vest Afrika samt fik rundtur i landsbyen. Sent eftermiddagen var vi fremme i Kumasi og skulle overnatte der 2 dage i kirke der udlejet værelser. Så ingen banderi ;-) vi tog ud og spise på en indisk restaurant. Maden og sted var super i Ghana forhold men da vi næsten var færdige med at spise kom der en rotte løbende ned af loftet og løb ind i køkkenet. Av av men det er Ghana. Og vi tog faktisk derhen næste aften også. Ikke mit valg, ville gerne prøve forskellige steder, men ville ikke spise alene så fulgte med. Om dagen var vi først fortet (nu museum) Ashanti stemmen brugte til at forsvare sig imod englænderne men tabte, så besøgte vi Ashanti kongens palads og et museum mere med mere historie om Ashanti folket. Den sidste dag tog vi hen til en gade hvor de lavede forskellige afrikanske træ kunst, smykker, tasker osv. Bagefter gik turen hjem til Accra men vi skulle lige kører en 6 timer først om 2 af dem var vejen ubeskrivelse hulet (20 gange værre end de polske veje). Vi havde også kørt på det stykke på vej den første dag.

Faktisk så synes jeg den sidste dag var ubeskrivelig lang for jeg glædede mig til at komme tilbage til danskerne i Accra og mine ting inklusiv min computer, samt at kunne komme i kontakt med alle dem jeg holder af i Danmark.                     

            

        

                    

  

   

     

Besøg fra USA

Sidste uge og i dag har vi besøg af 3 fra USA som arbejder/leder en skole for børn med autisme i Colorado. Den ene har været frivillig på AACT før så kender til AACT. De ankom med 3 meget store kuffert fyldt med forskelligt legetøj. Super fedt hvis bare børnene måtte lege med det (AACT har en masse legetøj i forvejen men børnene må ikke lege med det, hvis jeg tager noget frem er det meget vigtigt at det kommer helt tilbage). De er på AACT i 5 dage og de har taget/fået sponseret til AACT et program specialet udviklet til børn med autisme. Først tester man barnet i mange forskellige kategorier og i op til 3 niveauer. I forhold til andre teste jeg har set kommer denne test langt omkring barnet/mennesket som helhed. Bagefter (hvis der er et trin/ øvelse barnet ikke kan) er der et specifikt trin for trin plan for, hvordan man kan lærer barnet det eller de trin/øvelse barnet har vanskeligheder med. Jeg ved ikke om det er en del af programmet eller det om det bare er dem (skolen i USA) der var valgt at bruge belønningspædagogik, som metode til at lave testen (de bruger også denne metode til generelt arbejde med børnene på deres skole). Fx barnet må lege med et stykke legetøj, hvis barnet først laver en øvelse eller gør som de bliver bedt om (kan være mindre eller flere øvelser afhænger af barnet). Det startes med legetøj men på sigt skal legetøjet udskiftes med fx en high five. 

Amerikanerne holdte 2 oplæg for caregiverne plus os studerende, samt et oplæg for forældrene om hvordan man konkret kan bruger belønningspædagogik og konsekvenspædagogik med disse børn. Man kan diskutere om hvorvidt metoderne er det bedste for disse børn, men det metoderne blev forklaret, i min forståelsesramme, meget enkelt og forståeligt. Hvis ellers caregiverne og forældrene begynder at bruge disse metoder, kan det kun være bedre end at bruge børnenes frygt for slag, til at få børnene til at gøre som man vil have det.

Det skal så også siges at der var mange ting som jeg vil huske og kan bruge i mit fremtidige arbejde med børn generelt. Blandet andet pointerede de at man skal holde sit ord og ikke giv op lige meget hvor der meget man bliver slået. Samt de fik mig til at reflektere over metoderne og metodernes påvirkning på børn, samt hvor meget disse metoder bliver brugt i danske institutioner bevidst eller ubevidst.

 Jeg har fået en god kontakt med amerikanerne og vil virkelig gerne besøge deres skole på et tidspunkt.