De første dage i AACT

AACT er en skole for børn med autisme. Det skal så lige siges at det er den eneste af slagsen i Ghana og der plads til omkring 30 børn. Der er selvfølgelig flere børn der har fået diagnosen autisme og endnu flere som højst sandsynlig er autist med ikke at fået diagnosen.

Institutionen har delt børnene, der er mellem 5-20, i 4 klasser men 2 af klasserne har samme aldersgruppe.  De flest børn har en caregiver, som kun er tilknyttet til dem. Nogle caregiver har dog to børn men kun hvis børnene er ”nemme” at håndtere som de siger. Så med os 5 studerende, andre frivillige og børnenes fravær kunne det være en til en. Der er fast skemaer for hver dag. Skemaerne er forskellige for dag til dag og forskel fra klasse til klasse. Nu har jeg kun været en dag i hver aldersgruppe men størstedelen af undervisning forgår som klasse undervisning. Hver dag starter kl. 9 i alle aldre med de samme morgensange i ca. 20 min hvor børnene er mere eller mindre med. Derefter kommer 2 moduler uden pause imellem indtil ved omkring 1030, hvor der er en snack pause efterfyldt med fri leg udenfor i 10 min. Omkring kl. 11 starter vi igen og har 1-2 modul indtil kl. 12 hvor der frokost. Efter frokost er der fri leg til kl. 13 bort set fra torsdag hvor der bliver gjort rent så der har de fri leg til de har fri kl. 14. Ellers består den sidste time af 2 moduler. Kl. 14 os studerende og børnene fri. Vi går kl. 14 og jeg ved faktisk ikke hvornår de sidste børn bliver hentet eller fuldt hjem. Mange af caregiverne er også deres værger. Da nogle af børnenes forældre bor i udlandet. Alle forældrene er velhavende da de skal betale en del for skolegangen på AACT. Hvor meget ved jeg ikke endnu.

I Ghana taler man et ud af tre lokalt sprog men alle taler engelsk.  Børnene på AACT bliver kun undervist på engelsk. I normale skole er der også undervisning i lokalsproget. Det er mit indtryk at stort set alle børnene ikke beherske noget sprog men kun kan få sætninger, ord eller lyde. Dette bliver arbejdet med samtidig med at der også er vægt på skrivning, regning, motion, musik, kunst og lidt rengøring/personlig hygiejne. Nu har jeg ikke særlig store erfaring eller teoretisk grundlag for undervisningen af mennesker med en diagnose indenfor autisme spektrummet men min vurdering er at undervisningen er okay. Den bliver både gjort konkret, visuel, verbal og gentaget. Det eneste jeg tænker mangler er at sætte flere ord på hvorfor det bliver/skal gjort/gøres sådan og så er det en skam, at de ikke udnytter at den gode normering og laver mere en til en undervisning. Men jeg forstår det godt. Det er ikke alle caregiverne der er lige kompetente, har uddannelse eller bare gider engagere sig i at udvikle barnets evner.                     

Lederne på AACT har en teoretisk tilgang der stort set er den samme som jeg har mødt på den danske institution, som jeg var i 2. praktisk i og vikar efterfølgende.  Men når det kommer til handling er det ikke samme pædagogik. Børnene bliver hivet rundt, råbt af, nogen gange for de lige et slå i nakken eller bliver nevet, alt sammen hvis de ikke lige gør som der bliver sagt (som regler er det ikke særlig tydeligt hvad det er de vil have børnene til at gøre, og de ændre hele tiden på hvad de har sagt) og overlagt til dem selv i pauserne. Dette billede er langt de fleste af caregiverne som bruger, men der er faktisk også nogle få caregiver som sjældent bruger vold til at komme igennem til børnene og virker som de gider børnene.   Det skal så lige siges at AACT er et godt sted i forhold til andre institutioner jeg har hørt og set i Accra, Ghana.  

Jeg har nu været i AACT i en uge og har ikke kunne lade være med at komme med undrende spørgsmål til caregiverne om hvorfor de gør som de gør og fortalt at jeg har arbejde med autister før med det resultat at 2 ud af 6 caregiver i den klasse jeg har valgt at være i, har direkte sagt at de gerne vil delagtig gøres i den begrænset viden jeg har om autisme og have råd til at håndtere børnene. Det er skønt at de er åbne men de 2 er faktisk ret kompetente i forvejen. Det er typisk.